Denne Hjemmeside hedder ”Slau’s Stene”, og alle motiver på de afbillede stene er skabt af Hans Schouw Andersen, kaldet Slau.

Tekst er forfattet og skrevet af Bitten Nielsen, Lobbæk , 3720 Aakirkeby.

Slau blev født den 22-11-1930 på Uglegård, 18. selvejergård, og døde på Uglegård 27-04-2007.

I sit aktive liv var Slau landmand, suppleret med forskellige småjob, men da han i 1988 på grund af sygdom fik tilkendt førtidspension, fik han pludselig tid til rådighed, og viste nu nogle ”kunstneriske” evner som ingen havde kendt til, og det blev til denne stenpark, hvor man møder både H.C. Andersen’s eventyr, nordiske guder, de bornholmske underjordiske m.m.

I 1990 lod amtet flere steder langs cykelstien udgrave vandhuller ”damme” og bl.a. også her for at bevare de fredede løvfrøer. Dette gav inspiration til at lave en lille rasteplads for cyklisterne, så der blev ryddet op i krat og underskov og samlet nogle natursten for at pynte på området, ligesom der blev anbragt nogle siddepladser i sten, så det var muligt at nyde en medbragt frokost eller andet godt.

Et yderst vellignende selvportræt af Slau findes blandt stenene —>

Den allerførste sten der er forarbejdet, er den lille sten ved det store egetræ med inskriptionen ”HERMAN”. Den blev lavet fordi en gammel nabo altid kom forbi og sludrede, medens der blev arbejdet med af finde de rette sten, så han fik en siddeplads der var helt hans egen —>

Dernæst blev stenen med 1990 rejst, og derefter gik det slag i slag indtil 2004, hvor den sidste sten blev til, og efterfølgende sat op.

Alle sten er gravet op af jorden på Uglegård’s område, og for nogles vedkommende er selve stenens form nok til at give et fantasibillede, andre blev hjulpet på vej med hammer, mejsel og vinkelsliber.

I starten var det kun sandsten der blev udsmykket. Her blev hele motivet slebet, så det står lyst i forhold til selve stenen. Senere gav han sig også i lag med den gode gamle bornholmske granit.

Når en sten først var gravet fri, så blev den transporteret hjem på gården, og så blev vinteren ellers brugt til at klargøre den, så den det kommende forår kunne få sin plads i skoven. Selve proceduren er, at motivet som lige netop den sten skulle have, blev fundet i en eller anden bog, og derefter tegnet op på papir i en størrelse der passede til stenen, hvorefter der blev prikket huller gennem papiret med en spritpen, så figuren nu var aftegnet på stenen, og så var det ellers i gang med hammer, mejsel og vinkelsliber.